Jødedom er ikke blot et sæt regler, men en proces, en måde at tage beslutninger på. Hvordan tager vi daglige jødiske beslutninger, som har stor påvirkning på vores liv; såsom shabbat, kosher, homoseksuelle vielser, eller blandede ægteskaber.
Denne workshop vil udfordre, hvordan du lever dit jødiske liv, og gøre det mere meningsfyldt.
Sprog: dansk
Sandra Kviat voksede op i København og har boet i England i de sidste ti år. Hun er rabbiner for den progressive menighed Crouch End Chavurah i London, og arbejder også for Liberal Judaism, som uddanelseskoordinator. Sandra er Skandinaviens første kvindelige rabbiner og Danmarks første progressive rabbiner.
Sandra lever et jordbundent jødisk familieliv, og er engageret i social retfærdighed for alle.
Hun nyder at undervise og diskutere jødedom, og at være udenfor i naturen.